Our pledge in support of regenerative ocean farming

Fjordhaver Holbæk Fjord/Isefjorden

Jeg vil oprette en forening der skal arbejde med etablering af regenerative fjordhaver i Holbæk Fjord og Isefjordens inderbredning (den sydlige del af Danmarks største fjord). Jeg har i vedtægterne skrevet passager ind om de overordnede værdier: Fuld gennemsigtighed/åbenhed og videndeling og spredning.

Jeg vil arbejde for at inddrage skoleklasser med fokus på den maritime 10-klasseslinje og generelt at emnet regenerative haver (hav/fjord) implementeres i undervisning, så den nødvendige grønne/blå omstilling fremmes.

Jeg vil arbejde for at inddrage alle befolkningsgrupper, herunder borgere med funktionsnedsættelser, så projektet får en bred folkelig forankring.

Jeg vil fysisk bekæmpe en dæmning tværs over Isefjorden, fordi der er hus og sommerhus-ejere, der opdager, at deres huse er placeret for kystnært. Det vil forvandle Iserfjorden til en stor braksø.

Jeg vil dokumentere, at stormfloder er naturligt forekommende og anvende materialer fra lokalhistorisk arkiv (har jeg allerede).

Jeg vil sætte turbo på den digitale formidling og har allerede produceret en videosamling med evidenser (til jer akademikere) – beviser for, at dansk landbrug har fået lov af staten og myndighederne til at ødelægge vandkvaliteten i indre danske farvande. Den har jeg sendt til en række marine aktører – til fri brug med kildeangivelse.

Jeg vil søge kontakt med undervandsjægere og dykkere, der ser hvordan havbunden ser ud.

Jeg medvirker til at facilitere, at andre i Isefjordsregionen opretter fjordhaver (er sket – lokation Odsherred) ved videndeling og dels at producere f.eks. Google-kort med forslag til egnede placeringer.

Jeg vil på sigt arbejde for, at der kan oprettes ordinære og/eller støttede arbejdspladser. Jeg vil på sigt arbejde for, at initiativet inddrages i den kommunale aktivering med det klare formål at skabe meningsfulde aktiveringsmuligheder, der rækker ind i fremtiden (har andre den vinkel med – jeg er socialrådgiver og projektleder og kender en hel del til kommunal aktivering i DK…).

Jeg vil via foreningen arbejde for, at der søges midler til driften af det kommende anlæg og anvende sponsorer som en del af strategien.

Jeg har sikret mig, at foreningsinitiativet ikke kan overtages indefra og sikret at politiske partier ikke kan indmelde sig som foreningsmedlemmer for at undgå politisk (læs partipolitisk ) profilering.

Jeg vil udbrede kendskabet til Project Seagrass, der er det største naturgenopretningsprojekt i UK’s historie.

Og skulle det komme til en dæmning tværs over isefjorden ud/ind munding, vil jeg facilitere, at sejlere fra hele Isefjorden udøver civil ulydighed og fysisk blokade.

Jeg vil arbejde for, at foreningen tager emner om regenerative havhaver op til det kommende kommunalvalg (Nov 2025).

Jeg vil bekæmpe økonomiske modeller, der ikke har miljømæssige konsekvensberegninger, og bekæmpen tesen om, at økonomisk udvikling er “god” i sig selv.

Og så skal de borgergrupper, som typisk ikke inddrages i foreningslivet, også med.

Og jeg vil synliggøre når danske politikere lader sig købe af diverse interesseorganisationer (ja det sker allerede) og agerer som betalte agenter for f.eks dansk landbrug eller fiskeriforeninger, der kan få flere borgmestre til at viderebringe deres indlæg under påskud af, at borgmesterne selv har skrevet det.

Og endelig vil jeg arbejde for, at jeg kommer i arbejde indenfor maritim formidling, som jeg har ret omfattende erfaringer med, og sejle min sejlbåd ud og ind af hjemhavnen for sejl og kun bruge min påhængsmotor, når det er påkrævet (sker allerede).

About us

Foreningsinitiativet fjordhaver i Holbæk fjord/Isefjordens inderbredning (søkort 116 Isefjord).
Overordnede værdier = Åbenhed/gennemsigtighed, videndeling og -spredning.
Almennyttigt foreningsinitiativ der på sigt kunne blive til en socialøkonomisk virksomhed.

Fjordhaver Holbæk Fjord/Isefjorden, Denmark
Contact person: Frank Skibby Jensen

Share this pledge