Lektion 1: Intro til regenerativ havdyrkning
Introduktion
I denne lektion vil du blive klogere på, hvad regenerativ havdyrkning er for noget. Hvor stammer det fra og hvorfor er det en god idé? Og lige så vigtigt: Hvordan og hvorfor er det en idé, der er værd at gøre til en karrierevej.
Dyrkning i havet har fundet sted i årtusinder, men moderne akvakulturmetoder er udviklet over de sidste årtier. Disse metoder har ofte været fokuseret på intensiv produktion, hvilket har ført til miljøproblemer i form af forurening fra fiskefarme og skade på marine habitater. Regenerativ havdyrkning opstod som en reaktion på disse udfordringer og som en del af en bredere bevægelse mod regenerativt landbrug, der søger at genoprette og forbedre jord- og økosystemers sundhed.
Regenerativ havdyrkning indebærer dyrkning af marine organismer som tang, muslinger og østers på en måde, der ikke blot er bæredygtig, men også aktivt forbedrer havmiljøet. Nogle af de elementer, der kendetegner regenerativ dyrkning er:
1. Dyrkning i vandsøjlen
Den regenerative dyrkning finder sted oppe i vandsøjlen, hvor afgrøderne hænger ned uden at være i kontakt med havbunden. Det betyder, at økosystemerne på bunden ikke forstyrres, og at kvaliteten af de høstede afgrøder bliver langt højere.
2. Multitrofisk dyrkning
I stedet for at dyrke en enkelt art, dyrkes flere arter sammen. For eksempel kan tang og muslinger dyrkes i samme havmark, hvor tang absorberer overskydende næringsstoffer, ilter vandet og reducerer eutrofiering, mens muslinger filtrerer vandet og forbedrer dets kvalitet.
3. Dyrkning uden input
Regenerativ havdyrkning kræver ikke fodertilførsel, gødning eller pesticider. Dette reducerer miljøpåvirkningen betydeligt sammenlignet med traditionelle akvakulturmetoder, hvor fodertilførsel ofte fører til forurening.
Cool Blue Future har sammen med andre organisationer fra Østersø-regionen og Norge udarbejdet et Manifest for regenerativ havdyrkning. Manifestets 8 principper kan fungere som en rettesnor og inspiration for alle, der ønsker at kombinere fødevareproduktion i havet med aktiv naturgenopretning.
Eutrofiering og stress i økosystemet
Den vigtigste grund til, at regenerativt havbrug er så god en idé, er den nedslående kendsgerning, at vores oceaner står over for en række alvorlige trusler forårsaget af menneskelig aktivitet. Den største af disse trusler i mange kystområder er eutrofiering.
Eutrofiering er en proces, der resulterer i overdreven plante- og algevækst i vandområder på grund af en øget tilførsel af næringsstoffer, primært kvælstof og fosfor. Disse næringsstoffer kan komme fra forskellige kilder, herunder udledning fra landbruget, spildevand og forurenende stoffer fra industrien. Selv om næringsstoffer er afgørende for vandplanters vækst, kan en overflod føre til betydelige miljømæssige og økonomiske problemer. Eutrofieringsprocessen følger de 4 trin, der er skitseret nedenfor:
- Berigelse med næringsstoffer: Overskydende næringsstoffer kommer ind i et vandområde og øger tilgængeligheden af kvælstof og fosfor. Det fører til...
- Algeopblomstring: Disse næringsstoffer fremmer den hurtige vækst af alger og fytoplankton, hvilket giver algeopblomstring, der fører til...
- Nedbrydning: Når algerne dør, synker de til bunds, hvor de nedbrydes af bakterier. Denne proces forbruger ilt fra vandet, hvilket fører til faldende iltniveauer og i værste fald…
- Iltsvind: Hvis iltsvindet er alvorligt, kan det resultere i hypoxiske (iltfattige) eller anoxiske (iltfrie) forhold, som kan være dødelige for livet i vandet.
Traditionelt har mennesker langs Europas kyster søgt mod havet for at få opfyldt deres grundlæggende behov. På grund af konsekvenserne af eutrofiering og andre miljøfaktorer som klimaforandringer, overfiskeri og havforsuring er vi som art tvunget til at genopfinde vores tilgang til, hvordan vi bruger havets ressourcer, og indføre regenerative principper.
Udbredelsen af regenerativ havdyrkning er drevet af et sammenfald af miljømæssige, økonomiske, sociale, teknologiske og politiske faktorer. Den regenerative praksis tilbyder en lovende løsning på nogle af de mest presserende udfordringer, som vores oceaner og globale fødevaresystemer står over for. Fordi regenerativ havdyrkning forbedrer de marine økosystemer, skaber økonomiske muligheder og fremmer bæredygtig fødevareproduktion vinder det frem flere og flere steder.
Fysisk opsætning af havmarken
En regenerativ havmark bruger typisk en vertikal opstilling, der maksimerer brugen af plads og understøtter flere arter. Marken består af lodrette liner, der er forankret i havbunden og forbundet med flydende bøjer i overfladen. Vandrette reb eller net er ophængt mellem disse lodrette liner, hvilket skaber en gitterlignende struktur i vandsøjlen. Tunge ankre på havbunden holder strukturen stabil, mens bøjer på overfladen opretholder spændingen og understøtter vægten af de voksende organismer.
Havmarken kan bruges til følgende formål:
Dyrkning af tang
Tang dyrkes på vandrette reb eller net, der hænger i vandsøjlen. Forskellige arter af tang kan dyrkes på forskellige dybder, afhængigt af deres specifikke krav til lys og næringsstoffer.
Dyrkning af skaldyr
Muslinger, østers og kammuslinger dyrkes i netbure eller på liner, der er fastgjort til strukturen. Disse skaldyr filtrerer vandet, forbedrer dets kvalitet og gavner det omgivende havmiljø.
Multitrofisk dyrkning
Ved at integrere flere arter, f.eks. forskellige typer tang og skaldyr, skaber havmarken et afbalanceret økosystem. Denne polykulturelle tilgang øger biodiversiteten og modstandsdygtigheden over for skadedyr og sygdomme.
Nogle havmarker har flydende platforme for at lette adgang og administration. Disse platforme kan rumme udstyr til høst, overvågning og vedligeholdelse. Nogle har i stigende grad sensorer til at overvåge miljøforhold som temperatur, saltholdighed og næringsstofniveauer. Disse data hjælper med at optimere vækstbetingelserne for de opdrættede arter.
Opsætning af et regenerativt havbrug følger normalt de trin, der er beskrevet nedenfor:
- Forankring: Tunge ankre placeres på havbunden for at give stabilitet. Det kan være betonblokke, metalankre eller naturlige klipper eller sten.
- Lodrette liner: Stærke reb eller kabler fastgøres til ankrene og strækker sig op til overfladen, hvor de forbindes med bøjer. Disse lodrette liner udgør rygraden i havmarkens struktur.
- Vandrette reb/net: Vandrette bæreliner bindes mellem de lodrette reb på forskellige dybder. De giver vækstflader til tang og støtte til skaldyrsbure og -net.
- Dyrkning: Podede tangsnore vikles rundt om eller fastgøres til de vandrette bæreliner. Skaldyr placeres i netposer eller bure, der hænger ned fra bærelinerne.
- Bøjer og flydende platforme: Bøjer på overfladen opretholder strukturens position og spænding.
Regelmæssig vedligeholdelse er afgørende for at sikre havmarkens holdbarhed og produktivitet. Det indebærer at sikre, at ankrene sidder fast, og at bøjerne er korrekt spændt, samt at inspicere dem regelmæssigt for slitage og udskifte beskadigede dele.
Den fysiske opsætning af en regenerativ havmark er designet til at være effektiv, bæredygtig og miljøvenlig. Ved at bruge en vertikal opdrætsstruktur maksimerer de pladsen, forbedrer de marine økosystemer og leverer værdifulde fødevareressourcer.
Afgrøder
I en regenerativ havmark er de primære afgrøder tang og skaldyr. Disse afgrøder er udvalgt på grund af deres evne til at forbedre miljøforholdene og samtidig levere værdifulde økonomiske produkter.
Brunalger
Almindelige typer omfatter Saccharina latissima (sukkertang) og Alaria esculenta (vingetang). Brunalger dyrkes typisk på vandrette liner eller net, der hænger i vandsøjlen og bruges i fødevarer, kosmetik, gødning, dyrefoder og biobrændsel. Brunalger er rige på vitaminer og mineraler, hvilket gør det til et værdifuldt kosttilskud.
Rødalger
Eksempelvis Palmaria palmata (dulse eller søl), Porphyra (nori) og Chondrus crispus (carrageen eller blomkålstang). Ligesom brunalger dyrkes rødalger på reb eller net, ofte på varierende dybder for at optimere lyseksponeringen. Rødalger er virkelig gode i et køkken og anvendes desuden til produktion af carrageenan (et fortykkelsesmiddel i fødevarer), kosmetik og lægemidler.
Grønalger
Ulva lactuca (søsalat) kan bruges i salater, supper og til en masse andre retter. Den udforskes også for sit potentiale inden for biobrændstofproduktion og som dyrefodertilskud.
Blåmuslinger
Mytilus edulis (blåmuslinger) dyrkes typisk på reb, der hænger lodret i vandsøjlen, eller i netstrømper. Muslinger filtrerer store mængder vand, fjerner partikler og forbedrer vandkvaliteten. De bidrager også til næringsstofkredsløbet og er levested for andre marine organismer. Muslinger er et populært fisk- og skaldyrsprodukt med et højt indhold af protein og omega-3-fedtsyrer.
Østers
På grund af sin invasive status i nogle europæiske farvande dyrkes Crassostrea gigas (stillehavsøsters) normalt i en triploid version, som ikke kan reproducere sig selv. Østers dyrkes i netbure, bakker eller på langliner i vandsøjlen og er højt værdsat for deres kulinariske anvendelser. De er også rige på næringsstoffer som zink og B12-vitamin.