Lektion 2

Lektion 2: Den rigtige placering

Lektioner er tilgængelige på engelsk og dansk

Introduktion

Denne lektion hjælper dig med at finde den bedste placering for din kommende havmark. Du skal bruge et sted, hvor dine afgrøder vil trives, men du skal også gerne kunne komme til og fra din havmark så let som muligt og have opbakning fra de mennesker, der bor i dit område og bruger havet.

En af de allerførste ting, du skal overveje, når du begynder at lede efter en placering til din havmark, er, hvor kommerciel dyrkning er tilladt. De fleste europæiske lande har en havplan (MSP) med zoner, der på forhånd er udpeget til forskellige typer aktiviteter. Specifikke afgrøder kan være tilladt eller ikke tilladt i det område, hvor du planlægger at etablere din havmark. Kontakt din nationale Cool Blue Future nationale facilitator , hvis du har brug for hjælp til at finde ud af, hvad der kan lade sig gøre på hvilke placeringer.

Adgang

Når du har fundet ud af, hvor tang- eller muslingeopdræt er tilladt i dit område, skal du overveje, hvordan du kan få adgang til disse farvande.

Husk, at de fleste tangarter er vinterafgrøder, og vinteren kan byde på hårdt vejr og stærk vind. Selv erfarne sejlere bør tage ekstra sikkerhedsforanstaltninger, når de begiver sig ud om vinteren. Vil du være i stand til at komme sikkert frem til din farm i januar med den båd, du har til rådighed? Hvis du bliver ramt af vejrliget, har du så et sted at finde ly? Hvis du får brug for at leje en båd eller pram til at hjælpe med at sætte dine ankre ud, er der så en i nærheden af det sted, du har valgt?

Du bør også overveje, hvor tæt dit anlæg ligger på den nærmeste havn. Hvor meget brændstof kommer du til at bruge på at rejse til og fra din havmark flere gange om ugen i løbet af vækstsæsonen? Beregn denne omkostning, og tæl den med i dit samlede budget. Rejsetid og afstand påvirker også kvaliteten af dine høstede afgrøder. Hvis du overvejer et fjerntliggende sted, skal du også overveje, hvordan du vil sikre kvaliteten af dine afgrøder efter høsten. Kan du få din tang frem til et sted, hvor den kan stabiliseres inden for 24 timer? Er det muligt at få dine muslinger eller østers nedkølet, når du når frem til havnen?

Når du vælger din placering, skal du finde en balance mellem at vælge et område, der giver dine afgrøder den bedste chance for at vokse, og at vælge et sted, der ikke er besværligt at komme til. Hvis du bruger al din tid på at pendle til din havmark i stedet for at dyrke afgrøder, kan besøgene blive kedelige, og du vil være mindre tilbøjelig til at tage turen derud. Hvis det er nemt at tjekke op på din havmark, vil du være mere tilbøjelig til at udføre rutinemæssig overvågning og vedligeholdelse, hvilket i sidste ende vil give et bedre produkt.

"Social licens"

Når du begynder at indkredse en bestemt placering, er det vigtigt at overveje den sociale og kulturelle kontekst på stedet. Hvem bor eller arbejder i nærheden og bruger de omkringliggende farvande til rekreation, industri eller selvforsyning? Hvordan vil din havmark påvirke disse aktiviteter?

Når du dyrker i havet, arbejder du i fællesskabets domæne. Derfor stilles der høje krav til havbønderne, som skal bevise, at deres aktiviteter ikke vil have en negativ indvirkning på de fælles hav- og kystressourcer.

Jo mere du kan gøre for at minimere de mulige negative følgevirkninger af din dyrkning - f.eks. ved at reducere visuelle og støjmæssige gener, tydeligt markere grænserne af din havmark i populære bådområder og generelt ved at være en god nabo - jo mere opbakning vil der være til dine aktiviteter og til regenerative havbønder som sådan. Det kalder undertiden ”social licens” og er et uhåndgribeligt, men værdifuldt aktiv for enhver havbonde.

Nogle af de potentielle konflikter kan du identificere på et kort, men de fleste lærer du ved at tale med folk og ved at tilbringe tid på og omkring din potentielle kommende havmark. Nogle havbønder finder ud af, at de står over for en stejl kamp op ad bakke for at overbevise husejere i nærheden om at støtte deres planer, mens andre får bred opbakning fra lokalsamfundet. Jo mere du kan gøre for at lette de forskellige interessenters bekymringer på et tidligt tidspunkt, jo lettere bliver det for dig at få de tilladelser, du skal bruge - og i sidste ende at nå i mål med dyrkningen.

Vi anbefaler på det kraftigste, at man proaktivt tager kontakt til alle lokale interessenter i god tid, inden man vælger et sted eller sender en ansøgning. En mulighed er indkalde til et borgermøde, hvor du kan fortælle om fordelene ved dit projekt. Du er nødt til at høre alle stemmer og vil højst sandsynligt opdage, at hvis du inviterer dit lokalsamfund til at deltage i dit projekt fra de tidligste stadier, vil det skabe lokal opbakning og forståelse for, hvad du prøver at opnå. Hvis du møder stor modstand fra en gruppe i lokalsamfundet, og din opsøgende indsats ikke bliver godt modtaget, kan det være værd at overveje et andet sted.

Miljømæssige faktorer

Endelig skal du være opmærksom på de biofysiske egenskaber ved dit sted - de naturlige elementer, der gør det unikt. Du kan arbejde på at skabe nye markeder og løse potentielle konflikter med dine naboer, men hvis dine afgrøder ikke vokser godt på det sted, du har valgt, kan din virksomhed være dødsdømt fra starten. Du skal lede efter et sted, der har den rette dybde, strøm, saltholdighed og næringsstoffer, så dine afgrøder kan trives.

Noget af gætteriet om miljøets egnethed kan afgøres gennem besøg på stedet og observationer. Når du begynder at lede efter potentielle steder, kan du f.eks. se, om du kan identificere vilde populationer af de arter, du vil dyrke, som vokser naturligt i nærheden. Hvis der vokser vild tang i området, er det en god indikation på, at opdrættet tang også burde trives. På samme måde er muslinger, der vokser under bøjer og på reb i området, eller store naturlige muslingebanker på havbunden, stærke indikatorer på, at du vil have en rimelig chance for at få succes med at dyrke muslinger. Men for at få det klareste billede af, om dit sted er egnet eller ej, er du nødt til at indsamle nogle data. Når du leder efter det ideelle sted, skal du prøve at have følgende faktorer i tankerne.

Eksponering

Ideelt set skal du lede efter et sted med minimal eksponering for fremherskende vind og vejr. Et mere udsat sted vil være sværere at få adgang til og vedligeholde året rundt og kan kræve en større investering i ankre og grej med stor styrke. Jo mere hårdt vejr og jo flere storme dit sted udsættes for, jo større er risikoen for, at dit udstyr svigter og forårsager tab på dine afgrøder.

Hvis du dyrker tang, skal du også overveje et sted med god eksponering for solen. Tang har brug for lys for at vokse. Især i bjergområder kan nogle beskyttede steder ligge i skygge i flere måneder ad gangen, hvilket ikke kun gør det ret koldt at arbejde der om vinteren, men også kan begrænse væksten af din tang. At placere sig op ad stejle skrænter kan også udgøre en risiko for laviner eller stenskred. Besøg det eller de steder, du overvejer, på forskellige tidspunkter af dagen, ved forskellige tidevandstrin og under forskellige vejrforhold for at få en fornemmelse af, hvor udsat eller beskyttet det egentlig er; og se på det omgivende landskab for at få en sammenhæng og lede efter spor af andre typer forstyrrelser.

Saltholdighed

Du bør måle saltholdigheden i vandet på din lokalitet. Blåmuslinger og tang er saltvandsarter, og hvis der er for meget ferskvand på din lokalitet, kan det hæmme væksten af dine afgrøder. Saltholdighed måles i promille (ppt). Saltholdigheden i det dybe hav er normalt omkring 35 ppt, og niveauet falder, når du nærmer dig ferskvandskilder og kommer tættere på kysten. Havmarker med tang eller blåmuslinger bør ideelt set have en saltholdighed på mindst 20+ ppt med et ideelt interval på 22-30 ppt på den dybde, hvor afgrøderne dyrkes. Man kan sagtens arbejde med lavere saltholdighed, men det vil påvirke afgrødernes størrelse og vækstrate.

Når det er sagt, er der også udført en række forsøg med regenerativ dyrkning af arter med lav saltholdighed, og ferskvandsmuslinger, blæretang og søsalat har alle vist lovende resultater. Kontakt din nationale Cool Blue Future nationale facilitator for at få flere oplysninger om dette.

En nem måde at måle saltholdighed på er med et billigt refraktometer, som ofte bruges i kommercielle akvarier og er tilgængeligt online. Du kan nemt aflæse vandets saltholdighed ved at komme et par dråber på et objektglas og holde det op mod lyset. Aflæsningen viser saltholdigheden i ppt.

Husk, når du indsamler din prøve, at nogle steder kan have et lag af ferskvand øverst i vandsøjlen fra snesmeltning eller anden afstrømning af overfladevand. Vandet kan være betydeligt mere saltholdigt 20-50 cm under overfladen. Da du i sidste ende ønsker at kende saltholdigheden i den dybde, hvor dine afgrøder skal vokse, kan du bruge en Niskin-flaske eller lignende til at opsamle en vandprøve under overfladen.

Temperatur

Mens blåmuslinger er ret tolerante over for temperatursvingninger, kan tang tåle vandtemperaturer fra 0-15 °C med optimale væksttemperaturer på 4-13 °C. Du skal vælge et sted, der ligger inden for dette interval i vækstsæsonen (oktober til april).

Vandtemperaturen kan måles med et skibstermometer eller nogle gange med kortplotteren på en båd.

En vigtig faktor i forbindelse med temperaturen er havis. I vintermånederne kan tilbagevendende eller overdreven havis skade din afgrøde og i værste fald ødelægge din havmark. Lange perioder med isdække vil også forhindre lys i at nå din afgrøde. De fleste tangarter kan overleve i mørke i en periode, men lange perioder uden sollys vil få tangen til at dø. Der findes løsninger for at minimere skaderne fra periodiske strømme af havis, f.eks. ved at undersænke dine dyrkningsliner og skifte til cylindriske spar-bøjer. Men når du placerer din havmark, skal du prøve at undgå steder, der er kendt for at fryse til hver vinter.

Sigtbarhed

Sigtbarheden er vigtig for, at tangen kan trives, fordi det hjælper solens lys med at trænge ned til din afgrøde og forsyne bladene med den energi, de har brug for til at vokse. Din tang vokser ikke så godt, hvis vandet er grumset eller blandet med sediment. Ideelt set anbefaler vi, at du kan se ned til mindst 1-2 meter under overfladen. Til dyrkning af muslinger er sigtbarhed et mindre problem - faktisk betyder store mængder mikroorganismer i vandet, at muslingerne har store mængder foder til rådighed.

Sigtbarhed kan måles med en lavteknologisk secchi-skive - en sort og hvid skive med en snor på. Sænk skiven ned i vandet, og registrer længden af snoren, når farvemønsteret ikke længere er synligt for det blotte øje. Det giver dig en måling af sigtbarheden på din lokalitet.

Husk, at sigtbarheden kan ændre sig på forskellige tidspunkter af året, efter storme og på grund af afstrømning.

Næringsstoffer

Både tang og muslinger har brug for næringsstoffer for at vokse, og det har vist sig, at de trives i områder, hvor kystnær afstrømning tilfører vandsøjlen et overskud af uorganisk kvælstof og fosfor. Ideelt set bør en havmark placeres i et område, hvor næringsstoftilførslen er tilbagevendende og ikke afhængig af adfærd på landjorden. Jo mere strøm og vandbevægelse der er på et sted, jo mere sandsynligt er det, at strømmen vil bringe nye kilder til næringsstoffer ind og dermed øge næringsoptagelsen.

Dybde

Du kan som udgangspunkt dyrke afgrøder på forskellige dybder, men jo tættere din afgrøde kommer på havbunden, jo mere sandsynligt er det, at den vil opleve biofouling – altså påvækst af havorganismer, som du ikke er interesseret i. På dybt vand har du brug for større ankre og dermed får du større omkostninger til udstyr og opstart. Generelt skal du vælge et sted, der har tilstrækkelig dybde ved gennemsnitligt lavvande (MLW) til at holde din afgrøde fri af havbunden. Vi anbefaler typisk en minimumsdybde på 5-15 meter ved MLW.

Bundtype

Det er vigtigt at kende bundtypen på din placering for at kunne designe det rette forankringssystem. Vi kommer ind på forankringssystemer og forskellige typer havbund i detaljer et andet sted, men generelt er en grus-, sand- eller mudderbund velegnet til de fleste forankringstyper, mens en klippebund kan kræve et mere komplekst forankringssystem. Ankre kan være nogle af dine dyreste opstartsudgifter, så hvis du har klarhed over din bundtype, kan det hjælpe dig med at træffe beslutninger om denne tidlige investering. Lær din bundtype at kende ved at observere kystlinjen i nærheden af din placering; smid et anker ud fra din båd og se, om det kommer op dækket af mudder, eller spring i vandet og tag en dykkertur.

Kritiske habitatområder

Endelig skal du sikre dig, at din havmark ikke ligger i eller i nærheden af et kritisk habitatområde. Undgå områder med ålegræs og anden bundvegetation, da det er vigtige ynglepladser for mange havdyr, som dine ankre kan forstyrre. Du skal også undgå havpattedyrs tilholdssteder og områder, hvor fisk som sild eller laks gyder. Kontakt din Cool Blue Future nationale facilitator for at få flere oplysninger om mulige placeringsbegrænsninger på grund af habitatområder osv.

Forurening

Hvis du planlægger at dyrke muslinger eller østers, anbefaler vi på det kraftigste, at du tager prøver fra eksisterende muslingebestande i området og får dem testet for miljøfremmede stoffer. Tungmetaller som bly, cadmium og kviksølv findes typisk i sedimentet i nærheden af områder, hvor der tidligere har været industriproduktion, og udgør en risiko for dine afgrøder. Andre forureningskilder, som f.eks. bakteriel forurening, udgør også en risiko, hvis du placerer dig i nærheden af byer eller rensningsanlæg, og den bedste måde at sikre, at du er klar til succes, er at tage prøver og få dem analyseret, før du træffer nogen beslutninger.

Vælg et sted

Nu kender du til de faktorer, du bør overveje, når du skal beslutte, hvor din havmark skal ligge. Det er tid til at finde ud af, hvordan du får fat i alle disse oplysninger, og hvor du skal begynde.

Den første ting, du skal huske på, er, at evalueringen af stedet er en proces. Det er ikke ualmindeligt, at folk ændrer mening om, hvad de egentlig skal bruge, når de først er begyndt at se nærmere på detaljerne. Du finder sandsynligvis ikke det perfekte sted lige med det samme, og du bliver måske nødt til at gå tilbage til tegnebrættet flere gange. Det kræver tid og vedholdenhed at gennemgå denne proces; tålmodighed og grundighed er nøglen. Vi anbefaler følgende trin til at indsamle de oplysninger, du skal bruge for at træffe dit valg i sidste ende.

Identificer 2-3 steder

Til at begynde med anbefaler vi, at du går tilbage til det grundlæggende: Find et par søkort frem eller kig dig omkring på Google Maps. Undersøg hvilke områder der generelt kunne være værd at undersøge nærmere. Hvis du har en båd, så tag på tur til de steder, du overvejer. Husk, at når du overvejer adgang, skal du tænke på afstanden til den nærmeste havn, hvad det vil koste, og hvor besværligt det vil være at komme frem og tilbage.

I løbet af denne indledende evalueringsperiode kan du også overveje muligheden for at købe en allerede eksisterende havmark. Af og til bliver anlæg sat til salg, når ejerne går på pension eller forlader branchen. Måske er der en skaldyrs- eller tangopdrætter i din region, som ønsker at sælge sin virksomhed og overdrage sinetilladelser, hvilket nogle gange kan hjælpe med at gøre det lettere at komme godt i gang. Nogle tangopdrættere har også haft held med at gå sammen med en eksisterende skaldyrsopdrætter om at opdrætte tang på en del af deres eksisterende areal.

Sammenlign muligheder

Når du har identificeret 2-3 steder, hvor du potentielt er interesseret i at etablere en havmark, skal du sammenligne dem med hinanden. Evaluer hvert enkelt sted ud fra, om det opfylder de sociale, kulturelle og miljømæssige kriterier, der er skitseret ovenfor. Overvej nogenlunde, hvor meget det vil koste at transportere sig til og fra din havmark.

Hvert sted er unikt og har sine egne fordele og ulemper. I sidste ende skal du bruge disse indsigter til at hjælpe dig med at indsnævre dig til det sted, du mener passer bedst til dine mål.

Brug det system, der hjælper dig med at holde dig mest organiseret, så du objektivt kan sammenligne stederne med hinanden. Mange af de oplysninger, du indsamler under evalueringen af stederne, vil også være relevante, når du skal ansøge om tilladelser. Gem disse oplysninger på et sted, hvor det er nemt at finde dem igen, så du sparer tid senere.

Søg viden på nettet

Der er mange gode ressourcer på nettet, som kan hjælpe dig med at indsamle mere information om dine potentielle steder. De fleste lande har særlige kortlægningsværktøjer, der bruger GIS-software til at lægge forskellige typer information ind på et interaktivt kort. Ofte kan du vælge og fravælge lag for at identificere havbrug etc. i nærheden, kritiske habitatområder og forskellige jurisdiktionsgrænser. Nogle værktøjer kan endda vise vanddybde, saltholdighed og meget mere. Disse værktøjer er ofte meget nyttige i tilladelsesprocessen, men kan også give dig en mere detaljeret profil af dine potentielle steder. Vi anbefaler, at du starter med en indledende, skrivebordsbaseret gennemgang for at få en fornemmelse af nogle af de grundlæggende miljøegenskaber i din region. Din Cool Blue Future nationale facilitator kan hjælpe dig med at finde de online-ressourcer, du har brug for.

Tal med folk

Der er grænser for, hvor meget du kan finde ud af på internettet. Når du har lavet lidt baggrundsresearch, så forlad computeren og begynd at tale med folk. Slå andre tang- og skaldyrsopdrættere op i dit område, og præsenter dig selv. Spørg om deres erfaringer med at opdrætte i nærliggende farvande, og hvilke udfordringer de har stået over for. Tal med lokale fiskere, som sejler i området og kender farvandet godt. Prøv at tale med så mange mennesker som muligt. Vær åben og ærlig om dine planer, men også ydmyg - når du først er i gang, vil læringskurven sandsynligvis være stejlere, end du forventer. Du kommer langt med at blive venner med dine naboer og andre mennesker, der kender til og bruger havet.

Brug tid på stedet

Og selvfølgelig er det vigtigste skridt i processen med at evaluere placeringer at komme ud og bruge tid på vandet! Bare det at tage ud til dine potentielle lokationer vil give dig en fornemmelse af, hvor langt de ligger fra dit hus eller din havn, og hvor meget brændstof du skal bruge for at få adgang til din havmark i forbindelse med rutinemæssig vedligeholdelse og overvågning. Hvis det er muligt, så prøv at besøge lokationerne på forskellige årstider, tidspunkter på dagen og tidevande. Læg mærke til, hvordan vandet ser ud og føles i både godt og dårligt vejr. Ligger dit sted i sol eller skygge det meste af dagen? Er det beskyttet eller udsat for almindelige vintervinde? Jo flere oplysninger du kan indsamle på dette tidspunkt, jo bedre.

Når nu du er på opdagelse, er det også en god idé at verificere nogle af de oplysninger, du har fundet andre steder. Tjek, om de kortlagte dybder på din lokalitet er de samme som dem, du aflæser på dit ekkolod. Når du slukker motoren på din båd, bevæger du dig så hurtigt eller står stille? Kan du se, om der er stor vandudskiftning, eller om strømmen er ret stillestående? Vokser der tang eller muslinger i nærheden? Alle disse observationer skal naturligvis ses i sammenhæng med det aktuelle tidevand og vejrforholdene, men skriv dine observationer ned, så du kan bruge dem senere.

Ud over dine observationer kan et par hurtige målinger af vandkvaliteten hjælpe dig med at afgøre, om du er i den rette boldgade til at dyrke fødevarer. Hvis du registrerer havets overfladetemperatur, vandets sigtbarhed og saltholdighed, får du nogle objektive data, som du senere kan sammenligne og medtage i dine ansøgninger om tilladelser. Husk dog på, at havet er dynamisk, og at de forhold, du har observeret, sandsynligvis vil ændre sig over tid med årstiderne, tidevandscyklus, afstrømning osv. Men selv en eller to hurtige målinger kan nogle gange hjælpe dig med at udelukke et sted på et tidligt tidspunkt.

Når du er færdig med at samle og sammenligne alle disse forskellige faktorer, har du ikke kun en meget bedre forståelse af havmiljøet i dit lokalområde, men forhåbentlig også en meget bedre fornemmelse af, hvad du leder efter på et opdrætssted. Husk, at evaluering af placeringer er en iterativ proces. Bliv ikke modløs, hvis noget, du opdager undervejs, får dig til at skrotte dine oprindelige planer og begynde at søge på ny. Til sidst, hvis alt går godt, vil du finde frem til det sted, du ønsker, og være klar til at gå videre til at designe din havmark.

Adapted with permission from GreenWave

Forrige Lektion

Næste Lektion